Bevægelse i byen – liv og trafik

Strøby Egede er under forandring. Skal borgerne stå på sidelinjen?
Oplæg v/Peter Schultz Jørgensen, byudvikler og arkitekt.

Enhedslisten Stevns inviterer til debat, kaffe og ostemad lørdag d. 27. maj kl. 10 i Strøby. Nærmere bestemt i Kantinen på Strøbyskolen, Lendrumvej 1, 4671 Strøby.

Enhedslistens lokale kandidat, Betina Baden, byder velkommen.

Herefter vil Peter Schultz Jørgensen, byudvikler og arkitekt, komme med et oplæg om, hvordan borgere i bevægelse og udenfor den politiske elite skaber store forandringer i byerne?
Peter Schultz Jørgensen er forfatter til flere bøger og artikler om demokratisk, økologisk og bæredygtig udvikling af byer og lokalsamfund.

Vi håber mange har lyst til at bidrage til en diskussion af disse vigtige spørgsmål. Vigtige, ikke mindst for livet i Strøby Egede.
I Enhedslisten vil vi gerne have synspunkter med fra dem, der mærker politikken på egen krop.

Vi ser frem til at få en god diskussion i Strøbyskolens kantine.

Se invitation her