Hvad sker der lige for Faxe kommune?

Ved Faxe kommune overhovedet,  at vi SKAL have omstillet det danske samfund til CO2 neutralitet?
Jeg måtte lige gnide øjnene en ekstra gang da jeg modtog Dagbladet i tirsdags.
“Faxe fravælger elbilen” stod der på forsiden.
Denne beslutning kommer ganske kort tid efter at FNs klimarapport er blevet offentliggjort.
Klimarapporten siger:
»At begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius vil kræve hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet.«
Jeg tror faktisk at det er meget få af de kommunale politikere i faxe kommune som vil erklære sig uenig med FN, om det ovenstående.
MEN
“Hastige og vidtrækkende omstillinger, uden fortilfælde —“
Det betyder at der virkelig skal gøres noget alvorligt – at vi ikke kan fortsætte med at snakke om klima ved festlige lejligheder, mens vi fortsætter “business as usual”.
Jeg vil slutte af med at opfordre alle der har mulighed for det, til at deltage på skoleklimastrejkerne Fredag d. 15/3, for som Greta Thunberg siger:
“Hvis ikke de voksne vil tage ansvaret for klodens fremtid, så må børnene gøre det”.