Noget er gået helt i fisk!

Kvotekonger? Fiskekvoter? Lokale arbejdspladser? Liv i havnene?

D. 22 april stod Enhedslisten Stevns for et møde om fiskeri i Stevns Fiskerihavn

 

Enhedslisten Stevns inviterer til debat, kaffe, ostemad og en lille skarp lørdag d. 22. april kl. 10 i Rødvig Havn. Nærmere bestemt på “Børsen” ved Fiskerihavnen 6-8.

Spørgsmålene omkring fiskeri og havne står i kø for tiden.

Enhedslistens lokale kandidat, Lene Vestergård, byder velkommen.

 

Herefter vil Enhedslistens fiskeri- og fødevareordfører i Folketinget, Søren Egge Rasmussen, vende de seneste dilemmaer og mærkværdigheder omkring fiskeripolitik.
Han fortæller om Enhedslistens holdninger. Hvem ejer fiskene? Er friske fisk et overstået kapitel? Hvis ansvar er det, at der også er fisk til næste generation?

Vi håber mange har lyst til at bidrage til en diskussion af disse vigtige spørgsmål. Vigtige, ikke mindst for livet i Rødvig. I Enhedslisten vil vi gerne have synspunkter med fra de, der mærker politikken på egen krop.

Noget er gået helt i fisk!

Vi ser frem til at få en god diskussion om fiskeriet i Rødvig Havn.